Opdatering: Problemer med Bank Connect-betalingsløsningen
Bank Connect har opdateret deres driftsstatus. Betalinger, oprettelse af aftaler osv. er ikke muligt, såfremt man har et pengeinstitut som hører under BEC.
De skriver på deres driftsstatus, som kan ses her https://www.bankconnect.dk/da/drift/driftsstatus
”Kommunikation til BEC banker er ikke muligt.
Det betyder, at det hverken er muligt at aktivere eller forny certifikater, indsende betalinger eller hente udtræk fra BECs banker.
Ved kald, får I en fejlkode 503 Service Unavailable
BEC har informeret deres pengeinstitutter via deres normale informationskanaler.
Vi opdaterer driftsstatus, når vi modtager ny information fra BEC.”
Fejlen har desværre luret siden i går, hvor kunder også har fået fejl ved betalinger.
Vi kender pt. ikke omfanget, ej heller om kunderne skal betale manuelt eller ej når de er kørende igen.
Vi forventer at sende data til jer med de kunder, som har været berørt og hvilken action I skal tage.
Derudover må I meget gerne, hvis muligt, bede kunder vente med at foretage flere betalinger før der er mere stabil drift igen.